Ja, det er jeg og det har jeg været det meste af mig liv <3

Puha, den lader vi lige stå der – bøje i neon og med streg under.

Jeg har det meste af mit voksne liv, haft en nysgerrighed efter at forstå hvem jeg er som person/sjæl, og se de bevidste som ubevidste mønstre jeg lever mit liv efter. Jeg har løbende gået i terapi og gør det stadig – i mine øjne den største gave jeg kan give os selv <3

Hvad vil det sige at være for fleksibel ? Og hvorfor har jeg behov for det ? Og overfor hvem ? Og er det skidt eller dårligt ?

De spørgsmål kan du bruge til at stille dig selv, og tage “temperaturen” på din fleksibilitet. For mit vedkommende, så har jeg haft og har stadig  en tendens til at være for fleksibel i mine helt nære relationer. I de relationer, hvor vi er helt inde under huden på hinanden, i de relationer hvor vi vil gå gennem ild og vand for hinanden,  i de relationer hvor det gør HAMRENDE ondt at miste. Netop tanken om at MISTE er det der  bevidst og ubevidst styre mig og mine mønstre.

Jeg har tidligt i min barndom oplevet ikke at blive mødt i det jeg mente, tænkte og følte. Det er forvirrende som barn at opleve ,at når man mærker en følelse, og man så sideløbende får af vide at det ikke er korrekt det man føler…..det laver rod i et lille barn, og giver en dyb manglende tro på sig selv og kan desværre også skabe nogle mønstre der laver ekkoer langt op i livet. Som børn er vi meget afhængig af vores forældre, de er vores rollemodeller på godt og ondt <3

Jeg oplevede som barn en far der på alle mulige måder, havde nok i sig selv og sine egne personlige udfordringer. Jeg oplevede en dominerende, manipulerende og til tider meget dømmende far. En far der ikke havde overskud til mig. En far der “ubevidst” fortalte mig at jeg ikke var god nok. En far der valgte at “forlade” mig da jeg var 9 år …… hele denne gryde af følelser der følger med, når man ikke bliver mødt som den man er og samtidig mister en, der burde have haft en hovedrolle i ens liv ….. det sætter dybe spor og  former måden man møder verden på.

For mig har det betydet i mine helt nære relationer, at jeg har en tendens til at være for fleksibel i mine grænser. Jeg er “nem” at gøre tilfreds. Jeg foretrækker at bevare “husfreden”. Jeg forsøger ikke at være for krævende. Jeg går rigtig langt for at møde mine relationer i deres ønsker og behov osv…. alt sammen i et ubevidst ønske om at være elsket, at være god nok og vigtigst af alt ikke at blive svigtet og miste <3

Så kan vi jo altid sætte spørgsmålstegn ved om det er en god eller dårlig egenskab og evne at have ? Jeg mener at det både er godt og skidt for begge sider af relationen.  Det gode for relationen er at blive mødt i sine behov, store som små. At blive elsket i rummelighed for alt hvad man indeholder. De udfordrende for relationen, er at man rent faktisk ikke kender den andens dybeste ønsker og drømme.

Det skaber ubalancer i en relation <3

Nu er det jo ikke sådan at jeg kun er en “nikkedukke” i mine nære relationer, men der er ingen tvivl om at jeg har en veludviklet evne til at tilsidesætte mig selv. Til at dele mine behov, men hvis ikke de bliver hørt/mødt, så “sluger” jeg dem igen og skubber dem i baggrunden…. ikke dermed sagt at behovet dermed forsvinder. Det gør de sjældent :o) ….de hober sig bare op i bunken af svære følelser, og deraf en øget følelse af ikke at være god nok og fortjene det bedste <3

Jeg deler ikke dette med dig, for at du skal have ondt af mig, ej heller dømme mig. Jeg deler dette, i håbet og ønske om at inspirere dig på din livsvej. Hvordan agere du i dit liv ? Er du for firkantet eller for fleksibel ?

Første skridt på vores udviklingsvej,er at vi bliver bevidste om vores mønstre. Dernæst at tage hånd om dem på en kærlig og nænsom måde. Med små anerkendende skridt at bevæge sig væk fra det som ikke længere tjener os og imod det vi længes efter. Jeg er godt på vej og har været det i flere år men har stadig udviklingspotentiale på dette område <3

Jeg er meget taknemmelig over at have haft en kærlig og støttende mor. Hende skylder jeg en stor tak for at have været der hele vejen, for at være landet trygt og sikkert på begge mine ben, og trods ar på sjælen at møde verden med masser af kærlighed, omsorg og rummelighed <3

Nu vil jeg gå ud og nyde de sidste solstråler inden solen går ned og i aften står den på lysfest<3  

Med ønsket om at du også husker at invitere lyset ind i dig og dine celler, og at du med din bevisthed ser på om du er for firkantet eller for fleksibel <3

De kærligste hilsner og knus

Camilla <3