Ja, vi har alle et valg :o) … vil vi flygte eller vil vi vokse ?
Den frygt som jeg vil skrive om i dag, er den frygt som vi alle kender, når vi bevæger os ud af vores komfortzone eller står på nippet til at gøre det.
Jeg er vild med billedet overfor, fordi det så smukt fortæller, hvordan vi som mennesker ser på livet/udfordringer med forskellig briller/indstilling. Der er dem som af frygt for hvad en tanke, en følelse, en længsel, en handling kan fører med sig, løber langt væk og “gemmer” sig, indtil muligheden/chancen ikke længere kan ses/mærkes <3
Så er der dem der aldrig lader en chance/mulighed passere. Dem som konstant udfordre sig selv, kaster sig ud i det ene projekt efter det andet, dem der reagere på den mindste impuls, og lever i “overhalingsbanen”.
Personligt så mener jeg at en mellemting, er nærende og udviklende for os alle.
Jeg mener at vi skal være opmærksomme på, hvad vores hjerte siger. Det kan være i form af en “sang” eller en stille hvisken <3
Alle oplever vi en længsel fra tid til anden. En drøm, som bliver ved med at dukke op i vores bevidsthed. Et dybt ønske om at gøre noget anderledes. Et kald …. en følelse… en impuls….og måske også en utryghed og en frygt over at tænke /føle det.
Det er netop ovenstående følelser, som jeg mener er de vigtigste og mest nyttige i vores udviklingsrejse her på jorden.
Som Walt Disney så smukt sagde det :
A dream is a wish your heart makes <3 <3 <3
Jeg mener vi skal lytte og være opmærksomme på ovenstående følelser, og ikke mindst reagere på dem. Vi skal turde se frygten for det ukendte, frygten for succes, frygten for fiasko, Ja, frygten for frygten, i øjnene, og fra tid til anden begive os ud på usikker grund. Drage ud i det ukendte land, med alt hvad det indeholder. Det er der – lige der – Et stort skridt fra vores kendte komfortzone, at vi kan mærke vi er i live. Det er der hvor vi kan vokse som mennesker/sjæl. Det er der hvor vi kan gøre en forskel for os selv og vores medmennesker. Min egen personlige erfaring er at når vi tør se “frygten for” i øjnene, så mindskes dens power, og vi har mulighed for at VOKSE.
Så en kærlig opfordring på denne regnfulde lørdag formiddag – lyt til dit hjerte, tag chancen allerede i dag <3
Du vil ikke komme til at fortryde det – gentagende undersøgelser har bekræftet, at når først vi ligger for døden, og det er tid til at tage afsked, så er det største vi fortryder alt det vi ikke fik gjort <3