Kære dig der læser med her <3

Havde en snak i går med en skøn kvinde, omkring vigtigheden af at have nogen omkring sig, som tror på en. Nogen som bakker op og hjælper os,  til at blive ved med at tro på at vi nok skal lære det.  Nogen der fokusere på de små fremskridt vi gør. Nogen som rækker hånden ud og siger en gang til ……………

Sådanne skønne sjæle har jeg heldigvis flere af i mit liv <3  og hvor er jeg dog taknemmelig for det <3

Udvikling tager tid, og så er der bare nogen færdigheder der tager længere tid at lærer end andre. Jeg tror på at vi skal lærer gennem hele livet. Så vi kan lige så godt klø på, men også være kærlig, anerkendende og nænsom i processen. Her tænker jeg både overfor os selv og andre.

Vi skal lærer at kravle før vi kan gå.

Prøv at tænk på et lille barn der skal lærer at gå. Den enorme udvikling fra, at de lærer at stå på deres små baby tykke ben og holde fast i en bordkant, til de slipper og går de første skridt alene. Tænk på alle de gange de er væltet på vejen, alle de gange de har slået sig, alle de gange de er blevet hjulpet op igen, alle de gange hvor de er blevet vrede, ked af det og frustrerede, og alle de gange at deres mor og far har stået med udstrakte arme og hjulpet dem tilbage i troen.

Forestil dig en verden vi ville leve i, hvis disse små sjæle ikke havde lært at gå. Forestil dig hvordan det ville se ud ned af strøget, hvis vi alle kom kravlende, fordi vi på et tidspunkt i vores barndom havde opgivet håbet om at lærer at gå eller hvis vi havde fået af vide at hvis ikke vi kunne lærer det på 20 gange – så måtte vi leve med at sidde ned eller kravle resten af livet.

Nu ved jeg godt jeg sætter dette her lidt firkantet op, men jeg gøre det fordi jeg oplever, at mange voksne mennesker har mistet troen på at de kan lærer nye færdigheder. Jeg oplever at mange opgiver efter de første spæde forsøg. Jeg oplever også i min klinik, at mange voksne mennesker mangler nogen der tror på dem når de bevæger sig ud på ny grund. De mangler den udstrakte hånd der hiver dem op igen og igen , når de falder …………..

En kærlig opfordring til dig om at se ærligt på hvordan DU støtter dem omkring dig ? Støtter du dem i at blive liggende eller rejse sig ? Opfordre du dem til at glemme det eller klø på ??

Uanset alder så har vi alle behov for nogen, som tror på os.

<3  BE THE CHANGE YOU WANT TO SEE IN THE WORLD  <3