Kære dig der læser med her <3
Kender du følelsen af at der er noget du helt vildt gerne vil – men ikke tør ? Følelsen af at stå der på kanten og være lige ved at tage skridtet, men lykkes med at få mobiliseret så mange forklaringer for hvorfor du ikke skal gøre – at du ender med at blive ved med at stå på kanten, i stedet for at kaste dig ud i det :o)
Jer der kender mig og jer der har læst med her på Bloggen, siden den gik i luften i december måned, ved efterhånden at jeg på mange måder er “frygtløs”. Jeg kan godt lide at udfordre mig selv, på områder som giver mening for mig. Jeg kan godt lide at udvikle mig og blive klogere på mig selv og verden. Men som alle andre, så har jeg også områder som kræver mere end almindelig tilgang a la – NU gør jeg det :o)
Jeg har siden min skoletid haft “udfordringer “med min stemme. Jeg gik blandt andet til talepædagog, fordi jeg talte for hurtigt og brugte min stemme “forkert”. Op igennem mine teenageår og også som voksen, har jeg oplevet at folk igen og igen har kommenteret min stemme. Sikke en hæs stemme du har ! Har du ondt i halsen ? Hvordan er det du lyder ? osv i den dur – der har nu også været et par enkle der har sagt at jeg har en lækker sensuel stemme <3 men ærligt talt, så tror jeg at ligegyldigt hvad folk har sagt om det var positivt eller negativt ment, så har der gennem årene været så meget fokus på min stemme, at det hele kom i kassen hvorpå der stod ” FORKERT OG MÆRKELIG STEMME” hos mig.
Denne fokusering og min egen overbevisning om at min stemme var helt “forkert” har gjort at jeg gennem en del år efterhånden, har stået der på kanten og kigget, i stedet for at følge den lille stemme og følelse som igen og igen talte til mig. En boblende lyst og en længsel efter at give mig selv lov og plads til at synge. Synge med den tone og det næb som jeg nu engang er blevet beriget med <3 Og som om det ikke bare var nok at synge, så har jeg som lyshåret dansker med fregner, tabt mit hjerte til :
Jeg synes simpelhen at den enorme energi, rytme og power der stråler ud fra et Gospel kor er så smittende. For mig er det lykkepiller på noder og LIVSGLÆDE i allerhøjeste grad <3. Jeg kan ganske enkelt ikke stå stille og har i årevis drømt om at være en del af sådan et kor MEN jeg turde ikke !
Jeg frygtede at skulle til en stemme prøve. Jeg frygtede at få afvide at min stemme var mærkelig. Jeg frygtede en hel masse :o) og det mest spændende var og er at alt den frygt var noget som jeg selv skabte i mit indre. Frygten havde fået lov til at vokse sig så stor, at der skulle mere end almindelig tilløb til at jeg tog det skridt.
For at gøre en lang historie kort, så var jeg på Holistisk Sommerfestival (højskole) i sommers, og her var der et Gospel workshop hold der stod for dejlig underholdning om aftenen – og jeg var straks solgt <3 Igen blev den her dybe boblende lyst i mig aktiveret. Den blev ikke mindre, jeg fik afvide at korlederen havde et Gospel kor i Ordrup, hvor der ikke var stemmeprøve. Et kor hvor der var plads til alle der havde lyst til at synge……. Wouww kunne det blive meget bedre :o) Nu skulle man jo så tro at det lå lige til højre benet at tilmelde mig det kor …… og det gjorde det også…… næsten :o)
Jeg var hjemme og sove, op til flere nætter på tanken og fornemmelsen for, om jeg virkelig skulle gøre det – NU hvor jeg ikke rigtig havde flere undskyldninger…………..
Og ved I hvad jeg gjorde det !
At tage dette skridt – har for mig været et KÆMPE et af slagsen. Et skridt hvor jeg virkelig kan mærke, at jeg er trådt ud af alt hvad der minder om komfortzone. Det var med de største sommerfugle i maven at jeg mødte op til første time og meget hurtigt var jeg i “rød zone”, da vi kort skulle præsentere os for hinanden. Her blev jeg allerede MAX presset, da der i koret er mange der som har sunget i flere år, i flere kor, kan noder og navne på de forskellige stemmer mm. Og midt iblandt dem sad lille lyshåret Camilla, som kun havde sunget for sine drenge da de var små (og nu er de 20 og 22 og hører mig stort set kun synge til jul) Wouwww hele mit system var aktiveret ” rød zone ” – jeg kunne være sprunget ud af vinduet flere gange på de 2 timer (ikke sådan for alvor men i tankerne) men jeg blev der. Jeg gik derfra træt pga. ca 1,5 time i rød zone men også fyldt med livsglæde <3
Jeg har nu været afsted hele 4 gange og mine “rød zone” moments bliver mindre og mindre – OG JEG ELSKER DET <3
Jeg er så glad for at jeg gjorde det. Jeg er så glad og taknemmelig over, at alle i koret har taget imod mig med åbne arme, nærvær og accept. Hvorfor deler jeg nu dette med dig ?
Det gør jeg fordi, jeg ønsker at inspirere dig til at leve dine drømme ud <3
Selvom det kræver mere end almindelig komfort zone tilløb – SÅ GØR DET !!!!
Giv liv og opmærksomhed til den lille stemme / følelse inden i dig <3
Du fortjener det – verden fortjener det <3
Jeg tror på dig <3
Jeg gjorde det – jeg har ikke fortrudt det. Nu må vi se, måske du får en invitation til vores første koncert :o)
I kærlighed og omsorg
Camilla