Godmorgen til dig <3
Jeg vil ALTID have en følelse af…….. Jeg kommer mig ALDRIG over det ……..Jeg kunne ALDRIG finde på at gøre det ……..Jeg vil ALDRIG byde mig selv eller andre det……..
Jeg vil ALDRIG tilgive ham/hende for det……..Det er min mening nu og det vil det ALTID være……..Det bliver ALDRIG anderledes, jeg må lærer at leve med det……..Jeg vil
ALTID se tilbage på denne dag med sorg i mit hjerte……..
Ja, rækken af udtalelser kunne sagtens være meget længere, men jeg er sikker på du allerede nu, har en ide om hvor jeg vil hen. Jeg bliver oprigtig ked af det, når jeg hører folk bruge ALTID / ALDRIG i deres måde at leve livet på. Jeg synes vi “binder” vigtig livsenergi til en given situation. Forstået på den måde, at vi fastlåser en situation /fryser en situation, og derved ikke tillader at den kan forandre sig.
Jeg er helt med på at en følelse kan være så overvældende, at det er svært at tro på at den nogensinde vil forlade ens krop igen. Jeg har flere gange i mit liv, været lagt ned af dybe svære følelser. De har gjort så ondt at jeg har følt mig handlingslammet. Følelser der har indtaget min krop i en sådan grad, at jeg kun har haft lyst til at ligge i foster stilling, og spise citronmåne <3
Jeg kender helt sikkert også til et utal af oplevelser/situationer, hvor jeg har haft en følelse af, at det hele er gået i hårdknude. Situationer som jeg i øjeblikket har svært ved at se mig ud af. Oplevelser hvor de involverede parter har stået stædigt og/eller sårbart fast i deres synspunkt, og derfor ikke har haft overskud til at se det hele lidt fra oven eller fra den anden side.
Jeg har også oplevet at lægerne har sagt til mig at de ikke havde fantasi til at forestille sig hvad jeg fejlede, og da de endelig kunne “stemple” en diagnose i min pande, så var det med et sygdoms navn som ALDRIG ville blive anderledes og som jeg skulle leve med resten af mit liv.
Jeg oplever at ALDRIG / ALTID går hånd i hånd med en følelse af at være offer.
At folk får frataget eller afgiver deres livsenergi – deres tro og deres vilje <3
I min verden burde vi slette ALDRIG / ALTID fra ordbøgerne. Alt er foranderligt. Måden vi ser verden på i dag, kan ændre sig i morgen. Det som er vores sandhed i dag , kan være ændret i morgen. Vi udvikler os som mennesker/sjæle gennem vores oplevelser i livet. Ved de mennesker vi møder på vores vej. Ved de bøger vi læser mm. Jeg tror på at ikke kun tiden, men livet er som en flod.
En kærlig opfordring til dig på denne søndag, om at blive bevidst om hvornår og i hvilke situationer, du bruger ALTID/ALDRIG i sætninger om dit liv ? Jeg tror på at der ligger kæmpe gaver og venter på dig, lige præcis i de områder af dit liv. Tillad dig at være nysgerrig på hvor ALTID/ALDRIG er kommet fra ? Er det dine ALTID/ALDRIG ord eller er det nogen som du har fået “foræret” ? Skal de have lov til at være i dit liv ?
Kun du kender din sandhed og det er kun dig der kan vælge om ALTID / ALDRIG skal være en del af dig liv <3
I min verden er der kun to ting som er sikkert og vist – Den dag jeg sagde goddag til verden og den dag jeg siger farvel – alt derimellem er en fantastisk rejse, som jeg hver dag vil gøre mit bedste for at leve med nysgerrighed, kærlighed, bevisthed og en brusende livsenergi <3
Ønsker dig den dejligste søndag