Kære dig der læser med <3

Jeg sidder her i en stille stund og ser tilbage på året der er gået. Jeg ELSKER dette tilbageblik, dels bringer det dejlige minder fra året, op og frem i bevistheden igen, men det støtter og hjælper mig også til at se, mærke, anerkende og fejre  ALT det jeg har oplevet, lært og udviklet mig i løbet af året.

For mig en vigtig proces, særligt den med at FEJRE  mig og mit. Det har jeg ikke været særlig god til i årenes løb, mit fokus har meget været  på at komme videre ud over stepperne, og undervejs glemt at stoppe op og anerkende mig selv for den jeg er, for det jeg allerede har opnået,  for mit mod, min styrke og mine evner.

Jeg har de sidste mange år lavet mig en planche med udklip fra blade, aviser og nettet. Udklip som for mig viser eller repræsentere mine drømme /ønsker og mine psykiske og fysiske fokus områder i det kommende år. Det giver mig en retning for det kommende år, og hjælper mig til at bevare mit fokus, også i perioder hvor livet udfordre og udvikler. Planchen hænger så jeg kan se på den hverdag. Jeg kan mærke de følelser som jeg har lagt i planchen, jeg kan mærke mit hvorfor – i hver en celle i min krop. Denne årlige planche giver så meget mening for mig – hvis du så den, så ville den næppe have samme effekt på dig. Det er min og jeg elsker den <3

Som jeg sidder her bag skærmen og kigger på min planche for 2016 – så er det med dyb kærlighed og taknemmelighed. Det første mine øjne fanger er dette quote :

 

fear

Når jeg ser tilbage på dette år  – så har jeg i den grad levet mit år efter sidste del : FACE EVERYTHING AND RISE <3

Everything er måske at tage munden for fuld, men jeg har absolut udfordret mig selv på rigtig mange områder, og tilsvarende vokset med det. Det har været skræmmende, det har været sjovt, det har været hårdt, det har været forløsende, det har været udviklende og alt derimellem.

2016 blev året hvor jeg :

– I den grad inviterede min krop med i min personlige udvikling, i form af dans. I foråret tilmeldte jeg mig et  Feminine Flow forløb over 5 gange i Soulhouse. For mig et virkelig smukt og lærerigt forløb. At give slip på kontrol og pænhed, og i stedet lade min krop fortælle sin historie – det gjorde så stort indtryk på mig, at jeg efter sommeren tilmeldte mig endnu et forløb på 11 gange, som sluttede her sidst på året. Jeg er SÅ taknemmelig over at gav mig selv den unikke gave. Det har været så lærering, sansende, nærende, udviklende. Det har bragt Ahhh Haaaa oplevelser med sig, bedre kropsfornemmelse – tårer og smil, og jeg ville ikke have undværet noget af det <3

– Sagde JA, til at være hjælper på et EFT hold for første gang. En meget lærerig oplevelse. Pludselig var jeg hverken klient eller behandler – men en 3 person – en hjælper, som skulle være klar til at supervisere, støtte, guide. Kan stadig huske min usikkerhed da jeg mødte ind første dag, men også hvordan jeg meget hurtigt fandt ind til mit nærvær og min viden, og voksede med min nye rolle.

– Blev bedste venner med Klangskåle fra Nepal. Efter 4 intense dage i den vibrerende energi, var jeg solgt og klar til at tage skålene med ind, som en naturlig del af mine behandlinger.

– Fik fornøjelsen af at opleve Karl Dawson i København igen – denne gang for sidste gang som underviser (opgaven er nu overdraget til Mette Barfoed <3 ) Selvom det betød at jeg var i, en laaaang proces i februar måned, så valgte jeg at tage “pladen fuld” ved også at sige Ja tak til Matrix i 2016. Et valg jeg på ingen måde har fortrudt. Matrix er et fantastisk og unikt værktøj, som jeg er glad og taknemmelig over at have lært at kende. Når jeg ser tilbage på februar måned, de processer jeg var igennem, den intensitet, de forløsninger, det mod – Så løfter jeg lige glasset og skåler anerkendende med mig selv <3

– Fik modet og lysten til at invitere til EFT/MATRIX demo aftener. Aftener hvor alle er velkommen, uanset baggrund og  overbevisninger. En aften hvor jeg deler ud af min sandhed, min historie og min rejse. For nogen inspirerende for andre provokerende. Her var sommerfuglene i maven også ganske store og insisterende, de første par gange. Trods nerver og frygt for hvordan det skulle gå, om jeg kunne stå distancen mm, så kunne jeg samtidig mærke at det var noget jeg skulle. Jeg bliver igen og igen ydmyg, når jeg oplever hvordan både jeg selv og andre vokser som menneske og sjæl, når vi tør udfordre vores frygt <3

– Hvor jeg var på mit første højskole ophold nogensinde (Holistisk Sommerfestival) Små 6 dage med et hav af dagstilbud og muligheder. Spændende oplevelser og indsigter. Jeg mødte virkelig mange spændende, åbne og kærlige sjæle. Vi var alle, hvor vi nu engang var på vores udviklingsvej, men det var rart at mærke, at vi alle var her pga. den samme overordnede interesse – en interesse for det holistiske og spirituelle.

– Måske du har læst med her tidligere på året, og husker hvordan jeg i den grad udfordrede min dybe dybe frygt, da jeg tilmeldte mig et Gospel kor i år. Du kan læse om mine første par gange i rød zone lige her : http://www.camillasunivers.dk/2016/09/11/lykkepiller-paa-noder-livsglaede-og-roed-zone/ Vil være ærlig og sige at her havde jeg så meget lyst til at FORGET EVERYTHING AND RUN. Her tog jeg virkelig fat om roden på en dyb frygt, der har fulgt mig siden mine tidligere folkeskole klasser. En frygt for at blive gjort til grin, en frygt for at være forkert, en frygt for overhoved at tillade min stemme at udtrykke sig i form af sang…………og den rejse jeg oplevede fra første øvedag i midten af august – til min første koncert i midten af december, vidner om at det nytter at se frygten i øjnene. Jeg kan skrive under på at jeg er vokset så meget som menneske og sjæl, på det her halve år. Jeg har fået forløst en masse spændinger i mit hals chakra, jeg har fået lyst og mod på mere………….hvilket bla. har resulteret i en fantastisk men også virkelig frygtindgydende julegave i form af enetimer hos en operasanger, en erfaren kvinde som skal lærer mig de grundlæggende sangteknikker. Hvis du havde spurgt mig for et år siden, og jeg selv troede på at jeg om et år ville sidde med et gavekort på enetimer i sang – så ville jeg helt ærligt have svaret NEJ promte :o)

Ovenstående er et uddrag af eksempler på hvor jeg i 2016, har set frygten i mere eller mindre grad i øjnene – og vokset som menneske, kvinde og sjæl <3

Jeg sidder her bag skærmen med en dyb følelse af taknemmelighed og kærlighed til livet og til de mennesker jeg har omkring mig. En stor TAK til alle jer, der har troet på mig undervejs, har skubbet mig på vej, har spejlet mig,  har grebet mig når jeg tog munden for fuld – har rummet mig, har lyttet til mig, har udfordret mig, har krammet mig – og for at I alle hver og en har vist mig jeres kærlighed <3

Jeg føler mig rig på alle plan og er klar til at sige farvel til 2016 og med nysgerrighed og åbenhed byde 2017 velkommen.

I kærlighed og omsorg

Camilla

 

 

 

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *