Kære dig der læser med her <3
Alting er som det skal være !!
Det er personligt en sætning/talemåde, som jeg har hørt mig selv sige, gentagende gange indenfor de sidste par år. Det er en sætning, som har været et naturligt resultat for mig, på min rejse til et liv med mindre kontrol og forventninger til forskellige situationer.
Det at slippe forventninger til, at en situation udvikler sig på en bestemt måde, eller en person agere på en speciel måde – har givet mig en kæmpe frihed og åbenhed. Det har også udviklet min tillid til at lige gyldigt hvad der sker, så er jeg i stand til at håndtere det. Følelserne som frihed, åbenhed og tillid, har jeg så “pakket ind” i ordene ” Alting er som de skal være” – og ærligt talt det har været en støtte og givet mig en ustyrlig ro.
For et par uger siden blev jeg i en terapi session udfordret på denne sætning. Jeg blev spurgt hvordan det ville være at ændre sætningen til :
Alting er som de kan være !!
Med det for øje, at det er summen af alle mine tanker, følelser og beslutninger der har frembragt en given situation. Efter at have smagt lidt på ordene, så kunne jeg mærke at de resonerede i mig. Det at transformere SKAL til KAN – giver mig en god og tryg følelse af, at ALT kan ændres. Eneste det kræver er at jeg tør spørge mig selv: Ønsker jeg at lave om på den situation jeg står i lige nu ? Ønsker jeg at blive i det – lige gyldigt, om det nærer mig eller ej ? Ønsker jeg at tage ansvar for mit liv eller lade livet kører med mig ? For mig dejlige spørgsmål, som alle giver mig et springbræt til at tage ansvar og ændre på en given situation. Intet er statisk – det der er min virkelighed i dag, kan være anderledes i morgen. Personligt så kan jeg mærke min egen indre power ved denne lille justering <3 Pludselig tager jeg 100% ansvar for mit liv, slipper min “offer-følelse” (ja, den kan stadig komme til mig engang imellem :o) ) og sætter ny kurs, når jeg føler det er nødvendigt at sætte en ny kurs.
For hvem siger det SKAL være sådan – hvis det KAN være anderledes <3
En kærlig opfordring til at du også smager på denne KAN sætning. Måske den også resonere i dig, og giver dig styrken til at lave de forandringer, som skal til for at du skaber det liv som du drømmer om.
I kærlighed og omsorg
Camilla