Kære dig <3

Var til et arrangement i fredags for ildsjæle. Mødte en gruppe mennesker/sjæle som jeg ikke kendte, men hvor jeg i løbet af nogle timer, fik muligheden for at se  og hører, en lille del af hvad de brændte for hver især. Et af de emner som vi kom ind på, var definitionen af at være en ildsjæl ? I forbindelse med  at jeg har sat mig bag skærmen, for at skrive dette indlæg, slog jeg lige op på Wikipidia for at læse definitionen der. Her står der :

En ildsjæl er en person som, ofte ulønnet, arbejder begejstret og ivrigt for en sag, eller sagt med andre ord en person der brænder for en sag.

Personligt så elsker jeg at møde ildsjæle. Elsker at mærke den passion der stråler ud fra dem og det særlige glimt de har i øjnene. (shining eyes – som jeg kalder det) Der er så meget lækker energi, som brænder for at komme ud i verden og gøre en forskel. Ofte bliver jeg nysgerrig på hvad det er der har “tændt” dem ? Hvad det er der gør de lige præcis brænder for det de gør ?

Når jeg spørg ind til dette, bliver jeg ofte indviet, i dybe personlige kriser. Dybe personlige kriser, som både har været voldsomme og traumatiske. Det kan være de har været ude for ulykker, for alvorlige sygdomme, for at miste. Det kan også være, det har været en af deres nærmeste, som har været ude for ovenstående. Min oplevelse er at det ofte er når livet kommer på “tværs” på sin allerværste måde, der hvor frygten, sorgen og frustrationerne langt overskygger alt andet…… at de første små frø sås, til en ildsjæl. Oftest er det i vores værste og mørkeste perioder i livet, at vi udvikler os som mennesker og sjæle. Her vi finder ind til en power, en vilje og en kreativitet, vi ikke vidste vi havde. Her vi udvikler en dybere liggende empati, taknemmelighed og ydmyghed for det vi har/havde.

I bund og grund, så kan jeg stadig godt undres over, hvorfor vi som mennesker ofte skal helt ud og vende, før vi “motiveres” til at ændre retning eller indstilling til livet. Jeg kender det alt for godt selv. Skulle selv blive rigtig alvorligt syg, for 20 år tilbage – før jeg tog de første skridt til forandring i mit liv. Da det var allerværst, var jeg fyldt til op over begge øre med FRYGT. Frygt for om det blev værre endnu. Frygt for om jeg nogensinde ville få det bedre. Frygt for om jeg skulle dø af det. Frygt for om jeg ville nå at opleve mine drenge vokse op. Frygt og smerter gik hånd i hånd og jeg havde så utroligt svært ved at finde troen på at jeg nogen sinde ville opleve glæde, overskud og følelsen af at leve igen  (på den gode måde – for smerterne gjorde at jeg den grad følte jeg levede) <3

Den dag i dag, er jeg i tvivl om hvad det var, der helt præcist aktiverede min vilje til forandring. Jeg tror i bund og grund at jeg var så langt ude/nede, at jeg kunne vælge at “give slip” eller “gribe fast”. Jeg valgte det sidste. Jeg valgte at tage ansvar for hvordan jeg ville leve mit liv. Jeg valgte at begive mig ud på en vandring, der skulle bringe mig hjem – hjem til en del af mig, som jeg i den grad havde forsømt og ignoreret i mange år.

Jeg valgte at kører et parallelt forløb mellem det etablerede system og den alternative verden. Et af mine første møder med den alternative verden, var BACH blomstermedicin. Jeg gik i et år, hvor jeg både tog dråberne men hvor jeg også fik lagt omslag på forskellige områder af min krop (som repræsenterede forskellige følelsesmæssige tilstande) og fik en masse kærlig hjerte healing.  Jeg husker helt tydeligt en dag, hvor jeg var på vej hjem fra behandling, hvordan tanken om HVIS det her kommer til at hjælpe mig – SÅ vil jeg lærer det og hjælpe andre mennesker <3

Den dag i bilen, på vej hjem fra Hørsholm, blev der sået et “ildsjæl” frø i mig <3

For det viste sig at min årelange behandling hjalp mig helt enorm og gav mig lysten til at blive endnu klogere på mig selv, på mine overbevisninger og på min måde at leve livet på. For mig blev det startskuddet, til de forskellige behandlingsformer, som jeg den dag tilbyder i min klinik. Fælles for alle behandlingsformerne, så har de hver især gjort noget særligt for mig – og været med til at forme mig til den jeg er i dag og til det jeg tror på dybt i mine celler. Man kan sige at jeg har lagt krop til det hele. Hvis det har fungeret og gjort en stor forskel for mig, så har det været naturligt for mig at tilegne mig en dybere viden og inddrage dem som værktøjer i min store værktøjskasse.

I dag må jeg sige at mit lille frø, der blev plantet i en Peugeot 205, på vej hjem fra Hørsholm – er vokset og har udviklet sig til en Ildsjæl.

Jeg brænder i dag, for at inspirere andre mennesker til finde modet og troen på forandring – på forbedring – på forvandling <3 Jeg brænder for at skabe den lille gnist der skal til, for at inspirere og støtte et medmenneske , der er “faret vildt” og mistet troen på egen kraft og vilje. Jeg brænder for at møde, rumme, støtte, gribe i kærlig omsorg. Jeg brænder for at lyse vejen op i mørket. Jeg brænder for at møde folk i sårbarhed og med en grundlæggende dyb tro på dem og deres værd.

Jeg tror på at vi alle har evnerne – nogen gange har vi bare behov for at blive taget i hånden, og mærke at selvom vi for en stund har mistet troen på os selv – så er der andre der  tror på os og kan ser os som de unikke sjæle vi er <3

En kærlig godnat hilsen fra mig