Kære dig der læser med her <3
Lige så langt tilbage jeg kan huske, så har jeg undgået at se “farlige film”. En farlige film for mig, er en thriller, hvor der ikke er sparet på effekterne. Lige fra den der uhyggelige baggrundsmelodi, til en uberegnelig hovedperson. For ikke at glemme de veltilrettelagte chok, blod og uhygge fordelt igennem filmen……men hele den samlede film pakke stopper slet ikke her for mig. For ganske “gratis” mærker jeg sådanne film i hele min krop. Mit “system” er ligesom i alarm beredskab. Mit hjerte banker derudaf, jeg spænder i min krop og sidder enten helt ude på kanten af stolen eller ligger og gemmer mit hoved bag en pude.
Jeg er ren guf for instruktørerne af sådanne film – for alt det de håber på, og ønsker, oplever jeg ………..eller retter og sagt ville jeg opleve, hvis jeg tvang mig selv til at se disse film. For jeg har jo set enkelte film eller i hvert fald brudstykker af dem 🙂 Jeg har prøvet alverdens krum spring, for at kunne være med alle de reaktioner der kom til udtryk….
Jeg har skruet ned for lyden….
Jeg har siddet med fjernbetjeningen i hånden, og lige som det blev allerværst – så slog jeg over på en anden kanal…..
Jeg har rendt på toilettet eller i køkkenet, fordi det pludselig blev meget vigtigt lige nu og lige her….
I mange år hed det sig, at vi ikke så noget der var farligere end Tom og Jerry hjemme hos os…….(selvom mange kærlige sjæle gennem årene, har gjort mig opmærksom på at de faktisk er meget onde ved hinanden )
Hvilket også er rigtigt, men på en eller anden “magisk måde”, så ender de altid i deres “rigtige facon” når tegnefilmen slutter, trods alt det de udsætter hinanden for 🙂
Du sidder måske og tænker, hvorfor pokker deler du dette med os, Camilla ? Det skal jeg sige dig……… Det er fordi det forleden dag på en gåtur, gik op for mig, at det er et fint symbol på en stor del af mit liv og måden jeg har levet det på.
I EN DEJLIGE ILLUSION <3
Når der var følelser der blev for larmende, så SKRUEDE jeg ned for dem. Når der skete noget som jeg ikke brød mig om, så SKIFTEDE JEG KANAL, vendte det “blinde øje til ” og håbede på det var overstået, når jeg kom retur. Når der var svære beslutninger der skulle tages, så var der hele tiden andet der var VIGTIGERE. Jeg var expert i tilpasse mig, lave overspringshandlinger og konfliktsky til fingerspidserne, i stedet for at forholde mig til virkeligheden. Virkeligheden kan til tider være lidt af en “triller”, og der er ikke nemt at være med, hvis ikke man for en stund også tør være lige midt i “det mest uhyggelige”.
Den dag i dag, der ser jeg fortsat ikke thrillere film, men jeg forholder mig til gengæld aktivt og bevidst til mit liv og min virkelighed. Det sker fortsat at drømme, illusioner og virkelighed, blander sig i en stor cocktail, men den store forskel i dag ift. tidligere i mit liv, er at jeg i dag vælger at være med mine følelser. Jeg vælger at blive midt i orkanens øje og at face det svære / det uhyggelige.
Jeg ved i dag, at jo mere ærlig jeg tør være overfor mig selv omkring de følelser der er i spil, jo lettere er det at være med dem. I dag vælger jeg at være nysgerrig og undersøgende fremfor at skrue ned, skifte kanal og finde på overspringshandlinger <3
Hvad med dig ? Skruer du ned eller op ? Bliver du på kanalen eller bruger du flittigt din fjernbetjening ? Lever du en illusion, en drøm eller din virkelighed ?
En kærlig opfordring til at du er ærlig overfor dig selv på din livsrejse <3
ILLUSIONS NEVER CHANGE INTO SOMETHING REAL
I kærlighed og omsorg
Camilla